Om artrose

Hvad er artrose?

Artrose, som er den korrekte betegnelse for slidgigt, er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele leddet, men frem for alt ledbrusken, som bliver tynd og skrøbelig. Dette kan skyldes, at frisk brusk udsættes for alt for stor belastning, eller at brusken af en eller anden årsag er syg og ikke tåler normal belastning. Artrose er tidligere ofte blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, idet brusken har behov for belastning for at nydannes og eftersom en ubalance mellem opbygning og nedbrydning ikke behøver at skyldes nedslidning af ledet. Artrose kan derfor bedre betegnes ledsvigt

GLAD GLA:D træning knæ hofte slidgigt artrose københavn frederiksberg

Artrose er den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelse hos ældre mennesker, men er også almindelig hos yngre og midaldrende. Omtrent 5% i alderen 35-54 år har artrose, og af disse har mange skadet sit led tidligere i livet. Cirka 8 % af befolkningen i aldersgruppen 50-70 år har besvær relateret til artrose og forekomsten øges i ældre aldersgrupper.

Hvordan ved du, om du har artrose?
Diagnosen stilles ofte vha. røntgen, men kan også stilles baseret på oplevede symptomer og undersøgelsesfund. Det har vist sig, at overensstemmelsen mellem røntgen og oplevede symptomer er lav; mange har store problemer uden synlige forandringer på røntgen og omvendt. Det er symptomer, og ikke røntgenfund, som styrer behandling.

Et tidligt tegn på artrose kan være, at det gør ondt og leddet føles stift om morgenen, eller når man har siddet stille. Stivhed og nedsat bevægelighed kan gøre det svært at udføre ting, som man tidligere har kunnet, f.eks. at gå på hug, tage strømper på eller gribe om ting.

Artrose starter ofte i et enkelt led, og symptomerne begynder snigende. Smerten opstår til at begynde med ved bevægelse og belastning af leddet, men senere i sygdomsforløbet kan smerten også forekomme i hvile. Artroseudviklingen er i de fleste tilfælde langsom og kan for nogen stoppe helt, mens andre forværres relativt hurtigt. En dårlig periode kan efterfølges af en bedre, og det er i dag ikke muligt at forudsige prognosen for den enkelte. Vi ved dog at træning og vægttab, hvis man er overvægtig, er effektivt og bremser eller forhindrer forværring af symptomer.

De røntgenforandringer, som kan ses ved artrose, er mindsket ledspalte, osteofytter (udvækst af knoglevæv), cystedannelse (væskeholdigt hulrum i knoglen) og sklerosering (fortætning) af knoglen under ledbrusken, men allerede inden røntgenforandringerne opstår, er der forandringer i leddet, som man nogle gange kan se med en kikkertundersøgelse. Som tidligere påpeget så er det symptomer og ikke fund ved røntgen eller kikkertundersøgelse som styrer behandlingsvalg.

GLAD GLA:D træning knæ hofte slidgigt artrose københavn frederiksberg

OA står for Osteoarthritis og er den engelske betegnelse for artrose. Ovenstående ses artrose i henholdsvis grad 1, 2, 3 og 4

 

Det raske led

Et led er en forbindelse mellem to tilstødende knogler. Knoglernes ender er beklædt med brusk, som udgør leddets glideflader. Rundt om leddet er en ledkapsel, som stabiliserer leddet og forsyner den med ledvæske. Ledvæsken fungerer som smøremiddel og næring. For at kunne bevæge leddene har vi muskulatur rundt om og ledbånd, som stabiliserer. Bruskoverfladerne er glatte og glinsende for at give minimal modstand ved bevægelse og brusken er elastisk og solid for at give støddæmpning og fordele belastningen over ledoverfladen, når leddet belastes. Så vidt man ved i dag, har brusken ingen smertereceptorer og kan derfor ikke gøre ondt. Ledbrusken indeholder heller ikke nogen blodkar, i stedet kommer næringen til brusken fra den omgivende ledvæske. Brusken kan sammenlignes med en svamp; ved belastning presses væske og affaldsstoffer ud af brusken, og når trykket sænkes, suges ny næring ind i brusken. Det er det, som sker, når vi bevæger os og belaster vores led, f.eks. ved gang, og det at belaste leddene er således en forudsætning for, at brusken har det godt. I et raskt led sker en konstant nedbrydning og genopbygning af bruskceller, og der er balance mellem det, som bygges op, og det som nedbrydes.

Forandringer i leddet ved artrose

Ved artrose opstår en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken i leddet, hvor de nedbrydende faktorer er større. Brusken bliver flosset og kan få sprækker og senere kan det forsvinde helt, så at de to knogleender glider direkte på hinanden. Det er ikke ualmindeligt med hævelse og forøget varme over det påvirkede led, som kan variere, uden at man helt ved hvorfor. Selv knogler og bløddele (f.eks. muskler) rundt om leddet påvirkes og kan stramme og gøre ondt.

Knæ

Symptomer kan være smerte ved belastning, stivhed og instabilitet. Artrose i knæleddet ses ofte i forbindelse med fejlstillinger som kalveknæ eller hjulben. Knase- og kliklyde kan høres og føles, når knæet bøjes og strækkes. Symptomerne kan give besvær ved at gå på trapper og bakker, sidde på knæ og hug samt rejse sig fra siddende.

Hofter

Ved hofteledsartrose sidder smerten ofte på hoftens yderside, dybt ind i lysken (hvor hofteleddet faktisk sidder), eller på indersiden eller ydersiden af låret eller ned af dette. Af og til er der ingen hoftesmerte, i stedet føles smerten på knæets inderside. Hofteledsartrose fører ofte til en nedsat bevægelighed i leddet, hvilket kan giv besvær med at komme ind og ud af en bil, tage strømper på, samle ting op fra gulvet og ens skridt bliver oftere kortere, når man går.

Fingre

De led i hænderne som oftest påvirkes er fingrenes yderled og tomlens rodled. Fingrene kan føles stive, blive ”knudrede”, ømme og lettere fejlstillinger kan opstå. Derudover er det heller ikke ualmindeligt med svaghed i hænderne. Det kan f.eks. være svært at knytte hænderne, bære noget tungt, skrive og anvende saks.

Hvordan kan artrose behandles?

Der findes på nuværende tidspunkt ingen pille, som kan forhindre, at artrose opstår, eller helbred lidelsen. Behandlingen går ud på at formindske symptomer og forbedre funktionen i leddet ved bedre at forstå sygdommen, at træne for derefter at kunne være fysisk aktiv på et normalt niveau, og hvis der er behov for det, tabe sig.

Artrosebehandling kan anskues som en pyramide, hvor den nederste del udgøres af information, træning og vægtreduktion (ved behov). Dette bør tilbydes alle, som har artrose, så tidligt som muligt i sygdomsforløbet.

 

Information

Det er vigtigt, at alle med artrose får grundlæggende information om artrose, og om hvordan man selv kan påvirke sin situation. Det er vigtigt for at undgå uro og frygt, øge motivat pyramidionen til træning og på den måde forbedre ens selvoplevede helbred og livskvalitet. Patientuddannelse er en god måde til at forbedre kundskab og tiltro til ens egen formåen. Ved uddannelsen kan man også møde andre i lignende situationer og udveksle erfaringer.

Træning

Træning er den behandling, som har den bedste effekt for de fleste mennesker med lette til store besvær pga. artrose. Træning har vist sig at mindske smerte og lette aktiviteter i hverdagen hos personer med artrose. En fysisk aktiv livsstil har desuden mange positive sideeffekter, såsom stærkere hjerte og bedre kondition. Vægtreduktion foregår også bedst sammen med træning.

Vægtreduktion

Overvægt er et mere og mere almindeligt problem og er en kendt risikofaktor for et flertal af sygdomme, herunder artrose i hofte, knæ og fingerled. Ved gang er den faktiske belastning på ledet to til tre gange større end kropsvægten, hvilket gør at selv små forskelle i kropsvægt kan have store konsekvenser for ledbelastningen. Overvægt medfører sandsynligvis forstyrrelser i stofskiftet, hvilket kan forklare den øgede risiko for fingerledsartrose. Overvægt hænger også sammen med en hurtigere forværring af røntgenforandringerne ved artrose. Ved overvægt er vægtreduktion et vigtigt mål, som kan reducere smerte og forbedre funktion.

Hvis du ønsker yderligere vejledning i forbindelse med kostvejledning til vægttab henviser vi til vores faste samarbejdspartner, klinisk diætist Cecilie Wienke. Cecilie er opdateret på den nyeste viden vedr. vægttab, hvilket sikrer dig høj kvalitet og det bedste udgangspunkt for succes.

I de tilfælde, hvor ovenfor nævnte indsatser er utilstrækkelige, kan medicin og hjælpemidler, såsom ganghjælpemidler, skinner og skoindlæg fungere som supplement. Disse behandlinger findes i midten af behandlingspyramiden.

Lægemidler

Paracetamol (f.eks. Panodil, Pamol og Pinex) er oftest førstevalg til smertelindring ved artrose. Paracetamol er det lægemiddel, som giver færrest bivirkninger, og det passer godt til behandling efter behov. Man skal ikke overskride den ordinerede dosis, da dette kan give leverpåvirkning.

NSAID/COX-hæmmere (f.eks. Ipren, Naproxen, Ibuprofen og Voltaren) anbefales, når paracetamol ikke har tilstrækkelig effekt, og hvis der findes tydelige inflammatoriske tegn. Disse lægemidler dæmper smerte, hævelse og stivhed, men kan relativt hyppigt give bivirkninger fra maven og anbefales derfor ikke, hvis du har blødende mavesår. Man er gennem de sidste år desuden blevet opmærksom på, at visse af disse lægemidler kan øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Binyrebarkhormon-indsprøjtning kan anvendes, hvis leddet er blevet irriteret (inflammation), er hævet og varmt. Dette kan give smertereduktion i 1-4 uger, men ingen forskning har vist nogen langtidseffekter.

Andre præparater

Glukosamin findes naturligt i leddene, og man får disse byggesten via maden. Eventuelt kan et ekstra tilskud af glukosamin hjælpe med til at opbygge ledbrusken hos nogle få personer med artrose. Man ved på nuværende tidspunkt ikke, hvem der kan have effekt af det. Det er nødvendigt med mere forskning for at afklare dette. Et enkelt råd for at afklare, om det hjælper for dig, er at prøve det i seks uger og derefter stoppe med behandlingen. Får du det dårligere, mens du ikke tager glukosamin, og bedre, hvis du starter igen, kan behandlingen opfattes at have en vis effekt.

Hjælpemidler

For at aflaste et led, skabe bedre forudsætninger for at leddet kan modstå belastning og give en stabiliserende effekt, kan et bind/en skinne, der sidder rundt om leddet hjælpe. Et eksempel på dette er knæ- eller håndledsstøtte. Af og til kan det være nødvendigt at forbedre belastningsmønsteret i fod og/eller knæled ved at få skoindlæg lavet af en ortopædisk skomager eller fysioterapeut. I perioder kan det være nødvendigt at anvende ganghjælpemidler for at aflaste det smertefulde led uden at halte og dermed overbelaste andre led. Der findes også diverse hjælpemidler, som kan være til nytte ved håndartrose. Disse har oftest til formål at give et større greb og undgå belastende yderstillinger for håndens led.

Operation

Alloplastik. Det syge led skiftes helt eller delvist ud med kunstige ledflader i metal og plastik. Mest almindeligt er det, at man opererer hofte-, knæ-, og visse fingerled. Den største gevinst efter operationen er, at smerten formindskes eller forsvinder helt, mens bevægeligheden mange gange stadig er begrænset.

Osteotomi. Ved fejlstillinger, hvor den ene af de to ledkamre i knæleddet er velbevaret, mens den anden har tynd eller ingen ledbrusk, kan man for at forbedre belastningen udføre en såkaldt osteotomi. En kileformet del af underbenet tages væk eller sættes ind for at forskyde belastningen til det ledkammer, som stadig er relativt upåvirket af artrose. Herefter sættes der en metalskinne, som skrues fast til knoglen, så knoglen heler som den skal.