Paradoks mellem klinisk praksis og evidens. Et etisk dilemma.

I en leder i “Acta Orthopaedica” har forskere fra Sverige og Finland; Teppo L N Järvinen, Raine Sihvonen & Martin Englund, italesat ubalancen mellem hvad forskningen fortæller os, og hvordan man i praksis behandler knælidelser, herunder artrose.
Lederen har titlen “Arthroscopy for degenerative knee—a difficult habit to break?” og kan findes online her og i pdf-format her. Acta Orthopaedica er et non-profit videnskabelig tidskrift med åben adgang.

Tanken bag mange kirurgiske indgreb det genopretter, erstatter eller fjerner det væv eller e strukturer der er beskadigede. Hvilket er en god mekanisk og logisk forklaring. Patienter melder også fremgang efter disse indgreb. Indenfor de sidste 10-12 år, har forskningen dog vist at de mange indgreb, har begrænset eller ingen effekt. De grupper man sammenligner med, opnår samme, eller større effekt ved ikke-kirurgisk behandling.

Baggrunden for at foretage disse indgreb, er ofte skanninger der viser unormale forhold i ledet. Det har dog vist sig, at man kan finde disse afvigelser hos de fleste voksne, også hos folk ikke der ikke angiver at have relaterede problemer. Samtidig kan fund af disse afvigelser, ikke nødvendigvis årsagen til de gener en patient måtte angive.

Ud fra et faglig og etisk synspunkt, må man antage at kirurger kun vælger at skære i patienter der har behov for indgreb og kun anvender indgreb der har en bevist effekt. De seneste opgørelser fra databaser og registrer, viser dog at antallet af indgreb stiger, selvom forskningen indikerer at behovet og baggrunden for at udføre de mange indgreb, burde være faldende.

Forfatterne efterlyser slutteligt et etisk begrundelse eller forklaring på hvorfor man fortsat udfører disse indgreb.
ARTOSE FYS er enig med lederen og bifalder projekt GLA:D, der netop er godt alternativ til kirurgisk indgreb, og bør afprøves, inden man vælger at foretage indgreb på patienter.

Comments are closed