Omfattende studie undersøger fysioterapi til hofte-artrose

GLA:D

Bonell et al 2014. Patient-data.

Indenfor sundhedsforskning er tidskriftet JAMA et af de mest anerkendte og har strenge krav til de studier de udgiver. Det er sjældent man ser fysioterapeutiske studier i denne type tidsskrifter, men det er nu lykkedes en gruppe forskere fra Melbourne. Studiet er tilgængeligt her men kræver forsker-adgang hvis man vil læse mere end et resumé af studiet.

De har sammenlignet to grupper af patienter med hofte-artrose, hvor den ene gruppe modtog fysioterapi og den anden en simuleret form for fysioterapi, også kaldet “snyde”-terapi. Resultaterne af studiet, som blev målt ved at spørge til patienternes smerte, velbefindende og funktion, viste at fysioterapi-gruppen ikke fik det bedre end snyde-gruppen. Resultaterne var uventede for forfatterne, der havde forventet at fysioterapi ville være “ingenting” overlegent. Det er også umiddelbart uventet for ARTROSE FYS, men kigger man nærmere på studiet er der flere forklaringer.

1) Studiet medtager ikke patienter der kan træne eller gå regelmæssigt, har modtaget fysioterapi før, og de kræver at man har tydelige tegn på artrose på en skanning. Det udelukker de patienter man, under danske forhold, ville vurdere til at være egnede til fysioterapeutisk træning, som fx GLA:D. De medtager altså kun patienter der har det rigtig svært allerede og som ikke selv har opsøgt behandling.
2) Patienterne er tilfældigt inddelt i de to grupper. Grupperne er dog ikke helt ens ved forsøgets start. Træningsgruppen har lidt højere vægt, er lidt ældre, haft symptomer i længere tid og 20% er depressive, hvorimod kun 10% er depressive i snyde-gruppen. Dette kan være problematisk når man måler på hvordan patienterne oplever deres funktion, smerte og velbefindende.
3) Studiets trænings-gruppe modtager en form for fysioterapi som blev fastlagt ved studie-start i 2010. Den indeholdte obligatorisk led-manipulation, til patienter der havde meget fremskreden artrose. Noget man ikke gør under danske forhold. Træningen var ikke-superviseret hjemmetræning, hvilket har vist sig at have en ringere effekt end superviseret.

Studiet er således desværre nærmest forældet allerede ved dets udgivelse og kan ikke helt sammenlignes med danske forhold.
Herhjemme og ifølge GLA:D, skal man i gang med træning så hurtigt som muligt, og optimalt set ikke vente på artrosen bliver så fremskreden som hos patienterne i studiet. Led-manipulation undlades. Træningen skal være superviseret og på hold.

Comments are closed