Ordbog

Slidgigt er en kronisk ledsygdom, hvor brusken i leddene nedbrydes over tid. Det kan medføre smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i de påvirkede led.

Brusk er et glat, elastisk væv, der fungerer som stødabsorberende og glidende overflade i leddene. Det beskytter knoglerne og muliggør smertefri bevægelse.

En forstrækning er en skade på muskler eller sener, ofte forårsaget af overbelastning eller pludselige bevægelser. Det kan medføre smerte, hævelse og nedsat funktion.

Sklerosering er en behandlingsmetode, hvor der indsprøjtes et irriterende stof i blodkar eller væv for at fremkalde en lokal betændelsesreaktion og dermed styrke det omkringliggende væv.

Arthritis er den engelske betegnelse for ledbetændelse. Det kan omfatte mange forskellige typer ledsygdomme, herunder slidgigt (osteoarthritis) og leddegigt (reumatoid artritis).

Bløddele er de ikke-knoglede strukturer i kroppen, der omgiver og støtter skelettet. De omfatter muskler, sener, ledbånd, fedtvæv og bindevæv. Disse væv spiller en vigtig rolle for kroppens bevægelse, stabilitet og beskyttelse. Ved skader eller sygdomme i bløddele kan det medføre smerter, hævelse og nedsat funktion i det påvirkede område.

Artrose er det medicinske fagudtryk for slidgigt. Det involverer nedbrydning af ledbrusk, dannelse af knogleudbygninger og inflammation i leddet.

En epikrise er et sammendrag af et behandlingsforløb, typisk udarbejdet af en læge eller fysioterapeut. Den indeholder diagnose, behandling og anbefalinger til videre forløb.

Knogledannelser ved leddene er typisk knogleudbygninger, der dannes som reaktion på slidgigt. De består af ekstra knoglevæv og kan føles som hårde bump under huden.

Røntgen er en billeddiagnostisk metode, der bruger elektromagnetisk stråling til at skabe billeder af kroppens indre strukturer, især knogler. Det bruges ofte til at diagnosticere knogleskader og ledforandringer.

Naproxen er et smertestillende lægemiddel, som bekæmper inflammation i kroppen. Det kan i nogle tilfælde være godt at tage ved smerteforøgelse.